Warning: Use of undefined constant REQUEST_URI - assumed 'REQUEST_URI' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/kidoo.dk/public_html/wp-content/themes/jupiter/functions.php on line 73
✍ Bogstavsbingo – Kidoo

Kidoo

 Grundet Covid-19 har vi valgt at sætte vores planlagte opdatering på pause, så I sammen med jeres børn, kan få glæde af Kidoo’s aktiviteter i denne tid. Vi beklager derfor også, hvis der skulle være nogle fejl/mangler, men vi kan altid kontaktes på kontakt@kidoo.dk hvis du skulle støde på problemer. Pas rigtig godt på jer selv og hinanden 💜

✍ Bogstavsbingo

Gratis

7+ år

2+

Lav

Log ind for at
gemme som favorit 

Perfekt til alle aftner!

En sjov og hyggelig måde at træne stavning!

 Forberedelse

  1. Lav et gitter ved at tegne x-antal lodrette linjer og x-antal vandrette linjer, som vist på billedet. De vandrette kasser øverst er til bogstaver eller et ord, og de lodrette kasser i kolonnen til venstre, er til kategorier. Antallet af kategorier og bogstaver vælger i selv.
  2. Lad kassen i øverste ventre hjørne være blank.
  3. Blev enige om, hvilke kategorier, der skal skrives i de antal kasser, i har lavet til venstre.
    – Spil, kendte, piger navne, drengenavne, sange, farver osv…
  4. Når i har valgt jeres kategorier, vælger i enten x-antal tilfældige bogstaver eller et ord med det antal bogstaver, som i har lavet kasser til, og sætter 1 bogstav i hver kasse, i øverste række (husk at efterlade pladsen øverst til venstre blank).
  5. For hvert bogstav, skal i komme op med et emne i hver kategori, der begynder med det pågældende bogstav.

På overstående billede, har vi printet skabelonen med et kort ord – “GLAS” på 4 bogstaver, og vi skulle altså blandt andet komme med et dyr, der begyndte med G, L, A og S.

I kan vælge at spille alle mod alle eller dele jer op i hold. Sørg for, at der er en voksen og et barn på hvert hold, så det er ligeligt delt – med mindre i har store børn.

💡 Tip!

Hvis dit barn endnu ikke staver så godt, så lad det være tilladt at “børnestave”. Ordene behøver ikke at være stavet korrekt, så længe forbogstavet stemmer. Det skal blot kunne læses. Har dit barn f.eks. skrevet “boksa” i stedet for “bukser”, er det helt fint. Det kan være nødvendigt at læse kategorierne op.

Pointgivning

Sæt jeres svar op imod hinandens:

  • 5 point gives for hvert originale svar.
  • 1 point gives for svar, en anden også har givet.
  • 0 point gives hvis feltet er tomt.

⏱ Dyst på tid!

Har du et større barn der bare er en haj til at skrive, kan I indstille en alarm til at bippe efter nogle minutter, og se hvem der når at udfylde flest felter inden tiden går ud.

💡 Barnets udvikling

Denne aktivitet styrker:

🙋🏻‍♂️ Personlige kompetencer
👬 Sociale kompetencer

✍️ Læse- og skrivefærdigheder
📏 Matematiske færdigheder

De 8 læringsområder 💡

De 8 læringsområder

Når vi sammensætter vores aktiviteter, lægger vi vægt på disse 8 grundlæggende færdigheder.

1. Personlige kompetencer
Personlige kompetencer er selvstændighed og evne til at indgå i et fællesskab. Det er de grundlæggende færdigheder der skal selvværdfølelsen udvikles hos det enkelte barn.

2. Sociale kompetencer
Sociale kompetencer er en forudsætning for hvordan vi trives som mennesker og opfører os i fællesskabet. Det er foruden social adfærd også en forståelse af andres følelser, og evnen til at kunne handle hensynsfuldt og empatisk.

3. Læse- og skrive færdigheder
Dette område fokuserer på at lære de færdigheder, der er nødvendige for at blive dygtigere til at læse og skrive.

4. Matematiske færdigheder
Dette område forkuserer på at støtte børn i at udvikle deres forståelse af tal, beregning, figurer, rum og mål.

5. Krop og bevægelse
Kroppen er vores bevægelses- og sanseapparat og den fysiske tilstand har stor betydning for børns sundhed, trivsel, livskvalitet, selvværd og indlæring. Motoriske leg er et begreb, der dækker over lege, der styrker barnets motorik.

6. Natur og naturfænomener
Naturoplevelser i barndommen er vigtige for det forhold man får til naturen. Naturen er rum for fantasi, leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse samt kendskab til dyr, planter og miljøforhold.

7. Kulturelle udtryksformer og værdier
Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og kulturelle udtryksformer møder vi fortolkninger af vores eksistens. Jo flere kulturelle udtryk børnene møder og jo flere indtryk de får, des bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv.

8. Kreative færdigheder
Dette område fokuserer på at støtte børn i at udvikle deres kreativitet ved at tilbyde en række muligheder, materialer og medier til at udtrykke sig og bruge deres fantasi. Børnene skal opmuntres til at udforske og dele deres tanker, følelser og ideer.

📝 Det skal I bruge

  1. Et a4 papir til hver deltager eller hent vores skabelon.
  2. Tusch.
  3. kuglepenne/blyanter.
  4. Noget til at sætte op mellem jer (evt. bøger)

💌 Del denne aktivitet

Du har helt sikkert nogle i dit netværk, som vil synes at denne aktivitet kunne være sjov! Hjælp dem ved at dele aktiviteten i dit netværk!

Vælg blot herunder, hvor du ønsker at dele aktiviteten 👇

Tilgængelige downloads

Bingoplader
4 skabeloner – 2 skabeloner til at udfylde med egne bogstaver og kategorier, og 2 skabeloner der er udfyldt i forvejen.

❗ Du skal være logget ind for at hente materialer gratis
Filer og materialer til Kidoo’s aktiviteter, kan hentes for point når du er logget ind.
> Log ind her

Du har . Optjen point