Warning: Use of undefined constant REQUEST_URI - assumed 'REQUEST_URI' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/kidoo.dk/public_html/wp-content/themes/jupiter/functions.php on line 73
🤳🏼 #Selfiesjov – Kidoo

Kidoo

 Grundet Covid-19 har vi valgt at sætte vores planlagte opdatering på pause, så I sammen med jeres børn, kan få glæde af Kidoo’s aktiviteter i denne tid. Vi beklager derfor også, hvis der skulle være nogle fejl/mangler, men vi kan altid kontaktes på kontakt@kidoo.dk hvis du skulle støde på problemer. Pas rigtig godt på jer selv og hinanden 💜

🤳 #Selfiesjov

Gratis

7+ år

2+

Middel - høj

#Selfiesjov

Log ind for at
gemme som favorit 

Hvem er den ukronede selfie-konge?

Dyst mod familien i en sjov og udfordrende selfiekonkurrence!

Forberedelse

Det eneste I faktisk skal bruge for at få gang i den sjove fotodyst, er et kamera hver samt tjeklister, som kan hentes her på Kidoo.

Del jer op i hold eller kæmp hver især – Vi foreslår at i dyster alle mod alle. Det er bare lidt sjovere når I render rundt og skal kæmpe om at tage samme billeder ;)

Alle får en tjekliste hver (eller en til hvert hold, hvis man dyster i hold).
Derudover skal i bruge et kamera hver (evt. smartphone), og en blyant eller kuglepen til at krydse af på tjeklisterne for hver fuldførste opgave.

Bonusopgaverne må først løses når alle de andre opgaver er løst!

⏱ Dyst på tid!

Sæt uret til at ringe efter 15-20 minutter og se hvem af jer, der får løst flest fotoopgaver inden tiden går ud.

Pointgivning

Der gives 1 point for hvert godkendte billede.
3 point gives for hvert godkendte bonus-billede. Disse må først klares hvis alle andre fotoopgaver er krydset af og godkendt.

💡 Tip!

Grunden til at vi anbefaler at barnet er fyldt 7 år, er fordi at denne aktivitet kræver at man både kan håndtere et kamera på egen hånd samt læse opgaverne på tjeklisterne.
Deler I jer op i hold, kan mindre børn også være med.

💡 Barnets udvikling

Denne aktivitet styrker:

🙋🏻‍♂️ Personlige kompetencer
✍️ Læse- og skrivefærdigheder
📏 Matematiske færdigheder
💪 Krop og bevægelse
🌲 Natur og naturfænomener
🎨 Kreative færdigheder

De 8 læringsområder 💡

De 8 læringsområder

Når vi sammensætter vores aktiviteter, lægger vi vægt på disse 8 grundlæggende færdigheder.

1. Personlige kompetencer
Personlige kompetencer er selvstændighed og evne til at indgå i et fællesskab. Det er de grundlæggende færdigheder der skal selvværdfølelsen udvikles hos det enkelte barn.

2. Sociale kompetencer
Sociale kompetencer er en forudsætning for hvordan vi trives som mennesker og opfører os i fællesskabet. Det er foruden social adfærd også en forståelse af andres følelser, og evnen til at kunne handle hensynsfuldt og empatisk.

3. Læse- og skrive færdigheder
Dette område fokuserer på at lære de færdigheder, der er nødvendige for at blive dygtigere til at læse og skrive.

4. Matematiske færdigheder
Dette område forkuserer på at støtte børn i at udvikle deres forståelse af tal, beregning, figurer, rum og mål.

5. Krop og bevægelse
Kroppen er vores bevægelses- og sanseapparat og den fysiske tilstand har stor betydning for børns sundhed, trivsel, livskvalitet, selvværd og indlæring. Motoriske leg er et begreb, der dækker over lege, der styrker barnets motorik.

6. Natur og naturfænomener
Naturoplevelser i barndommen er vigtige for det forhold man får til naturen. Naturen er rum for fantasi, leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse samt kendskab til dyr, planter og miljøforhold.

7. Kulturelle udtryksformer og værdier
Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og kulturelle udtryksformer møder vi fortolkninger af vores eksistens. Jo flere kulturelle udtryk børnene møder og jo flere indtryk de får, des bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv.

8. Kreative færdigheder
Dette område fokuserer på at støtte børn i at udvikle deres kreativitet ved at tilbyde en række muligheder, materialer og medier til at udtrykke sig og bruge deres fantasi. Børnene skal opmuntres til at udforske og dele deres tanker, følelser og ideer.

📝 Det skal I bruge

  1. Digitalt kamera eller telefon med kamera.
  2. Evt. en *selfiestang.
  3. #Selfiesjov Tjeklister.
  4. Blyant eller kuglepen.

🤳 SELFIE-KONKURRENCE!

DELTAG I KIDOO’S SELFIEKONKURRENCE OG VIND 100 POINT!

Upload Jeres billeder til Instagram!
✔ Tag @kidoodk
✔ Hashtag #selfiesjov
✔ Skriv dit Kidoo brugernavn

NY VINDER HVER MÅNED!

💌 Del denne aktivitet

Du har helt sikkert nogle i dit netværk, som vil synes at denne aktivitet kunne være sjov! Hjælp dem ved at dele aktiviteten i dit netværk!

Vælg blot herunder, hvor du ønsker at dele aktiviteten 👇

Tilgængelige downloads

#Selfiemester
Vores #selfiemester PDF indeholder 6 forskellige selfieopgaver/tjeklister:

🌲 I naturen
🏠 I hjemmet
🦁 I Zoo
⛺ På camping
🎈 Til festen
🎅 Juleudgaven

❗ Du skal være logget ind for at hente materialer gratis
Filer og materialer til Kidoo’s aktiviteter, kan hentes for point når du er logget ind.
> Log ind her

Du har . Optjen point